Hej Jens,
enig med Steen i, at SSRS ikke er på vej ud på nogen måde. Der er stadig en række rapporter, hvor SSRS er det rigtige værktøj frem for f.eks. Power BI. Og der er stadig en række ting SSRS re langt bedre til end Power BI.
Steen nævner også paginated reports i Power BI, men bemærk, at det kræver en Power BI Premium. Men jeg forstår godt du stiller spørgsmålet. Jeg oplever selv mange kunder, der simpelthen vælger Power BI til rapporter, som burde laves i SSRS. Og umiddelbart, så er rigtig mange grebet af den enorme "hype" omkring Power BI. SSRS og Excel er stadig også yderst relevante afhængig af opgaven.
Som en sidste kommentar, så er det svært at se hvad strategien er fra MS. Ved at kræve en Premium licens for at bruge paginated reports, så holder de majoriteten af deres brugere væk fra denne funktionalitet (I hvert fald i DK). Så mener de noget med det, så skal de have denne funktionalitet under Power BI Pro licensen fremadrettet. Og for mig giver det da alt mulig mening, at have en form for SSRS Azure løsning (som man jo faktisk havde en gang). Slutteligt er det også svært at se hvor MS vil hen med deres Power BI Report Server. Der er måneder mellem opdateringerne og funktionaliteten ift. Power BI er meget sparsom. Min personlige mening har altid været, at det ikke er med deres gode vilje, MS har lavet denne Power BI Report Server; men blev nødt til det, da de fandt ud af alle deres kunder ikke bare ville/kunne/måtte læsse deres data i skyen.
------------------------------
Bobby Henningsen
Consultant
4D A/S
Copenhagen
33147144
------------------------------
Original Message:
Sent: May 06, 2020 05:47 AM
From: Jens Sørensen
Subject: Fremtiden for SSRS
Hej alle
Vi har en Power BI Report Server kørende, og overvejer at starte op på en løsning omkring SSRS også.
Men jeg er noget i tvivl om hvordan SSRS ligger i Microsofts strategi. Er SSRS værd at satse på, eller er den på ved ud til fordel for andre teknologier f.eks. i Azure?
------------------------------
Jens Sørensen
BI Analyst
Lowell Denmark
------------------------------